SecondAndNew: Grøn genbrugsglæde for alle!

Det sønderborgensiske vennepar Dorthe Weimar-Sørensen og Søren Raun Nielsen startede i 2018 deres shop og showroom ´SecondAndNew` på Parkgade 49 i Sønderborg, og nu har de to iværksættere valgt at udvide deres koncept med en webshop, hvor du blot ved et enkelt klik kan købe smart secondhand-tøj fra det imponerende lager. I webshoppen finder du de samme varer som i den fysiske shop, der er et spændende og farvefuldt skatkammer af tøj, sko og tasker fra 70`erne til i dag. I webshoppen kan du finde pelse, gulvlange bohemekjoler, ruskind- og skindnederdele samt chikke toppe, mens mændende kan glæde sig over et stort udvalg af jeans fra Levi´s og Diesel, sweatre og kvalitetskjorter samt flotte 80´er-skifrakker og fede armyjakker.
Genbrug er kærlighed til kloden
Der er mange grunde til, at genbrug er blevet in, og én af grundende er, at det er bæredygtigt. Vidste du eksempelvis, at der bruges hele 11.000 liter vand på at producere et kilo bomuld og 1.400 liter på at lave bare en enkelt T-shirt? 1.400 liter svarer til mere end ti fyldte badekar. Ja, du læste rigtigt. Ti. Foruden det enorme vandforbrug anvendes der et skræmmende stort antal kemikalier til fremstillingen af tøj og tekstiler. Køber du derimod tøjet brugt, går der ikke én dråbe vand til spilde, og kemikalierne kan du samtidig vinke farvel til. Du bliver altså en vigtig brik i den fælles kamp om at passe på vores jord.
Originalt tøj der scorer komplimenter
En anden fordel ved klikke forbi ´SecondAndNew` er, at du kan få en unik garderobe med X-factor. Du har måske prøvet det: Du er til fest, og pludselig opdager du, at pigen ovre i hjørnet har iført sig en kjole, der er magen til din. Pludselig går glansen lidt af det outfit, du havde udset dig som aftenens opmærksomhedstrækker. Tropper du op i noget fra ´SecondAndNew`, er det et scenarie, du kan vinke farvel til. Webshoppen får i øvrigt nye varer hver måned, som er nøje udvalgte af de to ejere.

´I mange genbrugsbutikker et det jo lidt af et lotteri, og der er stor sandsynlighed for, at man ikke lige finder noget, man synes om. Men vi gør meget ud af at vælge nogle lækre og unikke fund til vores webshop, så kunden kan være ret sikker på gevinst.` – Søren
Bedre kvalitet end highstreet-fashion
En tredje ting, der giver dig grønt lys til at købe secondhand, er tøjets høje kvalitet. Sammenlignet med en nyproduceret stangvare, er der en verden til forskel. Stoffet er mindre syntetisk, syningerne er bedre og snittene er lavet med større omhu. Og som Søren så rigtigt påpeger, er det ironisk nok moden fra tidligere epoker, som highstreetgiganterne ofte efterligner i deres produktioner.
Det er altså nemt at forstå, hvorfor genbrug er in! Du passer på kloden, dig selv og dine medmennesker, og du får samtidig en mere unik garderobe af højere kvalitet.
Har du også lyst til at ride med på bølgen af et bæredygtigt forbrug? Vil du undgå at stå i samme stangvare som din sidemand til næste fest, men istedet brillere i en flot skåret cocktailkjole eller skjorte? Og vil du gerne være ejer af en smuk og vintervarm pels uden at skulle spendere en formue? Så kig gør dit næste køb i webshoppen `SecondAndNew`.